Angreb på irakisk politihovedkvarter koster 30 livet
En selvmordsbomber i en bil og bevæbnede mænd forklædt som betjente angreb søndag morgen et politihovedkvarter i byen Kirkuk i det nordlige Irak.
Angrebet har kostet 30 mennesker livet og såret 70 andre, oplyser en politichef til nyhedsbureauet AFP.
Angriberne har forsøgt at overtage kontrollen med hovedkvarteret, men det er mislykkes, siger brigadegeneral Natah Mohammed Sabr.
Hovedkvarteret blev stormet af bevæbnede mænd, efter at en selvmordsbomber sprængte sig selv i luften udenfor.
Angriberne, som gik i aktion tidlig søndag i den travle morgentrafik, forsøgte tilsyneladende at få kontrol over bygningen. De er slået tilbage, siger politichef Natah Mohammed Sabr, til AFP.
Ingen har umiddelbart taget skylden for angrebet.
Men militante sunnimuslimer og medlemmer af terrornetværket al-Qaedas grupper i Irak retter med jævne mellemrum angreb mod regeringsbygninger og sikkerhedstjenester i Irak.
Søndagens angreb skete, mens irakiske politikere forbereder nye forsøg på at løse den politiske krisen i landet.
Tidligere allierede af statsminister Nuri al-Maliki har i flere uger demonstreret for at få ham til at gå af.
Lørdag fremlagde regeringen i Bagdad nye tal, der viser, at antallet af voldshandlinger i Irak er faldet fra december i fjor til januar i år.
Dette strider mod nyhedsbureauets AFP's tal, som tyder på, at januar blev den blodigste måned, som landet har oplevet siden september i fjor.
Kirku, der er en etnisk blandet by, ligger 240 kilometer nord for Bagdad.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned