Mindst fire pakistanske soldater er blevet dræbt ved at angreb på et militærhovedkvarter i Rawalpindi i det nordlige Pakistan. Imidlertid lykkedes det at slå angrebet tilbage og dræbe alle fire væbnede angribere, oplyser militære kilder.
- Situationen er under kontrol. Alle angriberne er blevet dræbt, siger generalmajor Athar Abbas.
De fire angribere, der var klædt i militæruniformer, menes at have været forklædte oprørere.
Angrebet kommer, mens Pakistans hær er i færd med at forberede en større offensiv mod talibanoprørere i den nordvestlige del af landet langs grænsen til Afghanistan.
Lørdagens angreb på militærhovedkvarteret i Rawalpindi kommer blot en dag efter, at 49 mennesker blev dræbt ved et selvmordsattentat i byen Peshawar. Også her menes oprørere at have stået bag.
Oprørere, der har forbindelse til terrornetværket al-Qaeda, har gennemført et stort antal attentater i Pakistan de seneste år. De fleste af disse har været rettet mod landets regering, militæret og udenlandske mål.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker