Angreb på Somalias præsidentpalads koster 14 livet
Militante islamister fra den somaliske oprørsgruppe al-Shabaab gennemførte fredag et selvmordsangreb på det stærkt bevogtede præsidentpalads i hovedstaden Mogadishu.
Præsident Hassan Sheikh Mohamud kom ikke til skade ved angrebet, skrev FN's særlige udsending til Somalia, Nick Kay, lidt senere på Twitter. Præsidenten kontaktede ham kort efter angrebet for at sige, at han er uskadt.
- Beklageligvis mistede nogle livet. Jeg fordømmer i stærke vendinger denne terrorhandling, skrev Nick Kay.
Ifølge politiet blev fem embedsmænd og soldater og syv al-Shabaab-oprørere dræbt under angrebet.
Den islamistiske al-Shabaab-bevægelse, der har tætte bånd til al-Qaeda, oplyser, at den står bag angrebet.
Oprørerne sprængte en bilbombe ved indgangen til præsidentpaladset, og umiddelbart efter trængte en gruppe oprørere, der talte mindst ni mand, ind på området.
Angrebet førte til skudvekslinger mellem fredsbevarende styrker fra Den Afrikanske Union og islamisterne.
- Vores kommandosoldater har angrebet det såkaldte præsidentpalads for at dræbe eller anholde de, som befinder sig derinde, siger en talsmand for oprørerne.
Så sent som i sommeren 2013 blev præsident Hassan Sheikh Mohamud forsøgt dræbt af al-Shabaab, da hans bil blev angrebet.
Al-Shabaab har også tidligere angrebet FN-udsendinge i det urolige land på Afrikas Horn, og der er jævnligt kampe mellem regeringstropper støttet af styrker fra Den Afrikanske Union og de islamistiske oprørere.
Styrker fra Den Afrikanske Union havde i 2011 held med at trænge al-Shabaab ud af Mogadishu, men sikkerhedssituationen i hovedstaden - og landet som helhed - er stadig skrøbelig.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned