Militante oprørere angreb tirsdag parlamentet i Tjetjenien, tog politikere som gidsler og dræbte flere vagter, inden de selv faldt for tjetjenske specialstyrkes kugler.
En gruppe på mindst fire militante oprørere trængte ind i parlamentsbygningen i den tjetjenske hovedstad Grosnij tidligt om morgenen. De skabte frygt for en større gidselaffære, inden sikkerhedsstyrker rykkede ind og reddede politikerne i sikkerhed.
Embedsmænd siger, at alle angriberne blev dræbt af sikkerhedsstyrkerne. Russiske nyhedsbureauer skriver, at nogle var blevet skudt, mens andre havde sprængt sig selv i luften ved detonerende selvmordsbomber.
- Vi hørte skud i gården, og vi vidste, at de ville prøve at tage os som gidsler. Det lykkedes os at søge tilflugt på tredje sal, hvor vi blev, indtil aktionen var slut, siger talsmand for det tjetjenske parlament Selim Jakhikhanov.
Tjetjeniens leder, Ramsan Kadirov, har sagt til det russiske nyhedsbureau Interfax, at tjetjenske sikkerhedsstyrker gennemførte en 20 minutter lang aktion, hvor de dræbte de militante og evakuerede parlamentets repræsentanter og medarbejdere fra bygningen.
- Alle repræsentanter er i live og blev bragt fra parlamentsbygningen i sikkerhed, siger Kadirov.
Tre af indenrigsministeriets sikkerhedsvagter og en civil medarbejder i parlamentet blev dræbt, da de bevæbnede oprørere stormede parlamentsbygningen, siger en talsmand for det lokale indenrigsministerium.
Russiske nyhedsbureauer skriver, at to militante sprængte sig selv i luften med selvmordsbomber, og de øvrige blev dræbt under en skudveksling med sikkerhedsstyrkerne.
Angiveligt er 17 mennesker blevet såret i forbindelse med episoden.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet