Anklager åbner undersøgelse af krigsforbrydelser i Ukraine
ICC-chefanklager Karim Khan har iværksat en efterforskning af potentielle krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i Ukraine. (Arkivfoto). Foto: Ebrahim Hamid/Ritzau Scanpix
Ebrahim Hamid/Ritzau Scanpix
Straffedomstol er gået i gang med at indsamle beviser til en undersøgelse af konflikten i Ukraine.
Den Internationale Straffedomstol (ICC) bekræfter, at en efterforskning af potentielle krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i Ukraine er blevet iværksat.
ICC er således gået i gang med at indsamle beviser til sagen.
Det bekræfter ICC-chefanklager Karim Khan sent onsdag aften dansk tid.
Undersøgelsen er igangsat på anmodning fra 39 af domstolens medlemslande.
Karim Khan oplyser, at efterforskningen vil gå helt tilbage til november 2013. Få måneder senere - i begyndelsen af 2014 - annekterede Rusland den ukrainske halvø Krim.
- Disse anmodninger gør det muligt for mit kontor at åbne en undersøgelse af situationen i Ukraine fra den 21. november 2013 og fremefter, udtaler Karim Khan.
- Undersøgelsen vil omfatte alle tidligere og nuværende beskyldninger om krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden eller folkedrab begået på ukrainsk territorie.
Bekræftelsen af undersøgelsen kommer, efter at Karim Khan mandag oplyste, at ICC havde i sinde at iværksætte en efterforskning af potentielle krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i Ukraine som følge af Ruslands invasion af landet.
Karim Khan fortalte i sidste uge, at ICC har modtaget mange henvendelser i forbindelse med den russiske invasion af Ukraine.
Foruden undersøgelsen fra ICC vil Den Internationale Domstol i Haag i Holland den 7. og 8. marts indlede et retsmøde om krigen i Ukraine.
Det bekræftede FN-domstolen tirsdag.
Domstolen, der er det ledende juridiske organ for FN, vil således holde et offentligt retsmøde i sagen, "der vedrører beskyldninger om folkedrab".
Det sker med henvisning til en FN-traktat, der pålægger at forhindre og straffe folkedrab.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie