Det internationale politisamarbejde, Interpol, bliver nu bedt om at hjælpe med at pågribe den faldne libyske leder, Muammar Gaddafi.
Torsdag sendte chefanklageren ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag, Louis Moreno-Ocampo, en anmodning til Interpol om at udstede en såkaldt "red notice", der betyder, at Gaddafi skal anholdes på stedet og udleveres til domstolen i Haag.
- Anholdelsen af Gaddafi er et spørgsmål om tid, siger Moreno-Ocampo.
Gaddafi er eftersøgt af domstolen for forbrydelser mod menneskeheden og forfølgelse.
Den arrestordre, chefanklageren beder om, skal også gælde Gaddafis søn Saif al-Islam og hans spionchef, Abdullah al-Senussi.
En militær talsmand for oprørerne i Libyen sagde i sidste uge, at al-Senussi er dræbt i kampe tæt ved byen Bani Walid. Angiveligt skulle kampene også have kostet Gaddafis søn Khamis livet.
Interpol har 188 medlemslande.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde