Anklager i Haag vil udskyde retssag mod Kenyas leder
Anklager ved Den Internationale Straffedomstol i Haag (ICC), Fatou Bensouda, har torsdag anmodet om at få retssagen mod Kenyas præsident, Uhuru Kenyatta, udskudt.
Hun siger, at hun ikke længere har tilstrækkelige beviser, efter at flere vidner har trukket sig fra vidneskranken.
- Efter en nøje vurdering af mine beviser og virkningen af de to tilbagetrækninger, er jeg kommet til den konklusion, at sagen mod hr. Kenyatta i øjeblikket ikke opfylder de høje bevismæssige standarter, der kræves under retssagen, siger Bensouda.
Både Kenyatta og Kenyas vicepræsident, William Ruto, er anklaget for forbrydelser mod menneskeheden.
De anklages for at have stået bag en hadsk kampagne, der førte til omfattende vold, og som dræbte over 1100 mennesker og gjorde over 600.000 hjemløse i forbindelse med valget i Kenya i 2007.
Retssagen er sat til at begynde den 5. februar, men denne dato vil Bensouda altså gerne have flyttet.
Hun fortæller, at to afgørende vidner i retsforfølgningen af Kenyatta har trukket sig i løbet af de sidste to måneder.
Den ene trak sig uden forklaring, og den anden sagde pludselig, at vedkommende havde givet falske beviser i henhold til en "kritisk hændelse" i sagen.
- Jeg har derfor brug for tid til at opnå yderligere beviser og til at overveje, om et sådant bevis vil gøre, at mit kontor og jeg kan opfylde standarten for bevismateriale, der kræves ved retssagen, siger Bensouda.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned