Fire moskeer og en skyskraber.
Det er, hvad den offentlige anklager i den amerikanske by New York har tænkt sig konfiskere fra den muslimske gruppe Alavi Foundation.
Baggrunden for den drastiske handling er en mistanke om, at gruppen har kontakter til den iranske regering. Gruppen har således ydet "en række tjenester" og indsamlet midler til den iranske regering gennem blandt andet hvidvask af penge, siger New York-anklageren Preet Bharara.
- Over to årtier har Alavi Foundations virksomhed været styret af forskellige iranske embedsmænd, blandt andet iranske FN-ambassadører, hvilket er et brud på flere amerikanske love, siger Preet Bharara videre.
Derfor er Alavi Foundations 36-etager høje kontorbygning i New York blevet beslaglagt, ligeså vel som fire shiamuslimske moskeer i henholdsvis New York, Maryland, Californien og Texas.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker