Abdullah Abdullah, som er den afghanske præsidents, Hamid Karzais, største udfordrer, siger, at han har beviser for omfattende valgsvindel i forbindelse med præsidentvalget tidligere på ugen.
- De foreløbige rapporter, som vi har modtaget, er alarmerende, siger præsidentkandidaten, der strides med Karzai om, hvem der har vundet valget.
Abdullahs anklager kommer ikke bag på USA's specialudsending i Afghanistan, Richard Holbrooke. Han forventer ligefrem, at der vil komme beskyldninger om valgfusk i kølvandet på præsidentvalget.
- Det ville ikke overraske mig overhovedet. Jeg forventer det, siger Holbrooke.
EU's valgobservatører har indtil videre meldt om et generelt frit og retfærdigt valg, men observatørerne påpeger samtidig, at ikke alt gik retmæssigt for sig.
Ud over Abdullah har en anden præsidentkandidat fremvist iturevne stemmesedler, som han hævder, at valgmedarbejdere har smidt væk.
Holbrooke siger, at man må afvente den officielle melding fra Afghanistans uafhængige valgkommission, inden det er muligt at sige noget om valgets legitimitet.
Præsident Hamid Karzai var ifølge meningsmålinger storfavorit til at vinde valget, men han risikerer at skulle ud i en ny valgrunde mod udfordreren Abdullah, hvis det ikke lykkes Karzai at få halvdelen af stemmerne.
De foreløbige valgresultater ventes ikke før tirsdag, mens det officielle resultat ikke vil være klar før i næste måned.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde