Det fortæller François Molins, som er Frankrigs førende antiterror-anklager, på et pressemøde torsdag eftermiddag.
Den formodede seriemorder, Mohammed Merah, som er fransk statsborger af nordafrikansk oprindelse, er hovedmistænkt for at have dræbt tre soldater, tre jødiske børn og en rabbinsk lærer.
I sit første skuddrab, som gik ud over en faldskærmssoldat, kan man angiveligt høre den 23-årige fransk-algier sige følgende på videooptagelserne:
- Du dræber mine brødre, jeg dræber dig.
I sit andet angreb, som efterlod to soldater døde og en alvorligt såret, råbte han "Allahu Akbar" (gud er stor, red.), da han kørte hurtigt væk fra gerningsstedet.
Mohammed Merah døde torsdag, da elitestyrker fra fransk politi stormede den lejlighed, hvor han havde barrikaderet sig.
Ifølge anklageren åbnede Mohammed Merah ild mod politiet med et Colt-håndvåben og blev dræbt med et skud i hovedet.
De franske myndigheder har gentagne gange understreget, at de gik efter at fange manden levende. Det understreger anklagemyndigheden nu igen.
- Vi har gjort alt, hvad vi kunne, for at anholde ham i live. Vi ville gerne afhøre ham, lyder det fra François Molins ifølge BBC.
Mohammed Merah var forskanset i lejligheden gennem 32 timer.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde