Et angreb af den slags fra mafiaen ville nemlig være ulogisk, fordi mafiaen normalt kæmper for at vinde befolkningens opbakning.
- De lokale mafiaorganisationer vil have social konsensus. Denne handling strider mod deres interesser, fordi det vil fjerne al sympati med dem, som står bag angrebet, siger anklager Cataldo Motta.
- De ansvarlige er nok ikke mafiaen, siger han.
Italienske medier har hæftet sig ved, at erhvervsskolen, hvor angrebet fandt sted, er opkaldt efter hustruen til den kendte anti-mafia-dommer Giovanni Falcone.
Men det kan blot være en tilfældighed, mener anklageren.
- Vi må spørge os selv, hvem der drager fordel. Normalt er der nogen, som påstår, at de står bag et terrorangreb. Men vi har ikke modtaget nogen påstande, siger Cataldo Motta.
Bomben eksploderede foran erhvervsskolen Francesca Morvillo Falcone, da eleverne var på vej ind til lørdagsundervisning omkring klokken 7.45.
Bomben var tilsyneladende bygget af en eller flere gascylindre og gemt bag en container ved indgangen til skolen.
En af de sårede kæmper fortsat for sit liv.
Bombeangreb har tidligere sendt chokbølger gennem Italien, hvor mindet om mafiabandernes bombeterror mod civile i de tidlige 1990'ere fortsat lever.
Lokale myndigheder i byen planlægger en stor demonstration senere lørdag i solidaritet med ofrene for angrebet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde