Anklagere går efter længere fængselsstraf til Pistorius
Anklagerne har valgt at appellere straffen på seks års fængsel til Oscar Pistorius for drabet på kæresten.
De sydafrikanske anklagere appellerer straffen på seks års fængsel til Oscar Pistorius for drabet på kæresten, Reeva Steenkamp, i 2013.
Det oplyser anklagerne torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Seks års fængsel er ude af proportioner med at have begået en mordforbrydelse, udtaler anklagemyndigheden.
Det er cirka to uger siden, at Pistorius blev idømt seks års fængsel for drabet.
De fleste eksperter havde regnet med en dom på mellem 11 og 14 års fængsel. Men dommeren så flere formildende omstændigheder i sagen.
Pistorius blev dømt for drab ved en appeldomstol i december, efter at han ved en domstol tidligere var blevet idømt fem års fængsel for uagtsomt manddrab.
Ved strafudmålingen 6. juli oplistede den kvindelige dommer, Thokozile Masipa, en række formildende omstændigheder for ikke at dømme en strengere straf end seks års fængsel.
- Den offentlige mening kan være højlydt. Men jeg mener ikke, at en lang fængselsstraf vil være retfærdig, sagde Masipa.
Pistorius skød og dræbte i 2013 sin kæreste, Reeva Steenkamp, i sit hjem. Han skød gennem en badeværelsesdør.
Han har hævdet, at han troede, det var en indbrudstyv, men appeldomstolen afgjorde i december, at han skød for at dræbe hende.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker