Anmelderdom: Rowlings voksenbog savner magi
Der er næppe tvivl om, at bogen "Casual Vacancy" går direkte ind på bestsellerlisterne.
Men det betyder ikke, at alle anmeldere er faldet på halen over bogen, der er skrevet af den britiske forfatter J.K. Rowling.
Hun er berømt og elsket over det meste af verden for bøgerne om troldmandslærlingen Harry Potter.
Potter-bøgerne er for børn eller unge - hovedsagelig - men målgruppen for "Casual Vacancy", der kom i handlen torsdag, er voksne.
Flere anmeldere savner imidlertid den magi i voksenbogen, som der var i Potterbøgerne.
Rowlings voksenroman handler om en lille engelsk by, Pagford, hvor der hersker fordomme om klasser. Byen har også sine problemer med narkotika, teenagesex og vold i hjemmet.
Anmelderen Michiko Kakutani er hård ved bogen i New York Times. J.K. Rowling får ros for at turde skrive en bog i lyset af de enorme forventninger, som Potterbøgerne har skabt.
Men Kakutani kalder den verden, hun beskriver i voksenbogen, banal.
- The Casual Vacancy er ikke alene skuffende, den er kedelig, konstaterer han.
Andre er knapt så barske i kritikken.
- "Casual Vacancy" er ikke et mesterværk, men den er slet ikke dårlig, skriver Theo Tait i The Guardian og kalder bogen for både "intelligent" og "ofte morsom".
De ikke så begejstrede anmeldelser til trods skal bogen nok blive solgt. I forsalg er der bestilt to millioner eksemplarer.
Men der er stadig et stykke vej til Harry Potter-succesen. Verden over er der solgt over 450 millioner af de syv bøger i serien.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker