Annan er i Syrien for at kæmpe for fredsplan
Foto: Khaled Al-Hariri /Scanpix
Khaled Al-Hariri /Scanpix
Den internationale Syrien-fredsmægler, tidligere FN-generalsekretær Kofi Annan, er søndag ankommet til Damaskus, siger hans talsmand. Det sker dagen efter, at Annan erkendte, at hans fredsplan havde slået fejl.
- Den fælles særlige udsending til Syrien, Kofi Annan, er ankommet til Damaskus i aften for at føre samtaler med præsident Bashar al-Assad, siger talsmand Ahmad Fawzi uden at uddybe nærmere.
Annan ankom med den syriske viceudenrigsminister, Faisal Mekdad, til Dama Rose hotel i centrum af den syriske hovedstad, hvor FN's observatører har opholdt sig, siden de opgav at patruljere på grund af den eskalerende vold i landet.
Det er Annans tredje rejse til Syrien, siden konflikten brød ud for 16 måneder siden. Han var senest i landet 26. maj.
- Det er bekræftet, at hr. Annan vil besøge Damaskus for at drøfte indholdet af sekspunkts fredsplanen med den syriske ledelse, siger ministertalsmand Jihad Makdissi.
Meddelelsen kom, efter at USA's udenrigsminister Hillary Clinton søndag advarede om, at tiden var ved at løbe ud for at kunne redde Syrien fra et katastrofalt angreb, og mens snesevis af mennesker rapporteres dræbt i det uroplagede land.
Fredsplanen, som Annan har mæglet, kræver, at al vold ophører, fuld adgang for journalister og humanitær hjælp og en forpligtelse til at arbejde hen imod en inkluderende syrisk ledet politisk proces.
Men våbenstilstandsaftalen af 12. maj, som er en væsentlig del af planen, er blevet overtrådt gentagne gange på trods af, at den er vedtaget af både Assads regime og af oppositionen.
FN sendte 300 observatører til Syrien for at overvåge våbenhvilen, men deres mission blev suspenderet i midten af juni, da den norske chefobservatør, general Robert Mood, sagde, at forholdene for hans hold i Syrien var for farligt.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker