Annan: Jeg har manglet opbakning
Foto: Denis Balibouse /Scanpix
Denis Balibouse /Scanpix
Kofi Annan giver blandt andet uenighed i FN's Sikkerhedsråd som en af årsagerne til, at han torsdag har besluttet med udgangen af måneden at trække sig som fællesudsending i Syrien for FN og Den Arabiske Liga.
Han klager på et hasteindkaldt pressemøde i Genève også over manglende opbakning til hans arbejde og en stigende militarisering af den 17 måneder lange konflikt mellem præsident Basahar al-Assads siddende regime og en række oprørsgrupper.
- Jeg har ikke fået den opbakning, som sagen fortjener, siger Annan og tilføjer, at der har været for meget pegen fingre af hinanden og indbyrdes splid i FN's Sikkerhedsråd, så det ikke har været muligt at få gennemført hans foreslåede seks-punkts-fredsplan.
Annan lægger ikke skjul på sin frustration over den manglende enighed i Sikkerhedsrådet, hvor særligt Rusland og Kina som permanente medlemmer af det 15 medlemmer store organ har benyttet deres veto over for resolutioner mod det syriske regime.
- Verden er fuld af skøre folk som mig. Så I skal ikke blive overraskede, hvis generalsekretær Ban Ki-moon kan finde en, der er bedre til at udføre jobbet end mig, svarede Annan, da han blev spurgt om en mulig efterfølger.
- Der kan være andre planer og andre tilgange, der vil kunne fungere ganske effektivt, siger han og tilføjer, at på dette stadie skal fokus være på en politisk overgang. Ifølge Annan betyder det:
- Præsident Bashar al-Assad vil være nødt til at gå af før eller siden.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde