Annan vil gøre det klart i FN's Sikkerhedsråd, at satellitbilleder viser, at det syriske militær ikke har trukket tunge våben tilbage fra byerne, selv om den indgåede våbenhvileaftale kræver det, siger talsmanden.
Annan har ifølge sin talsmand modtaget troværdige rapporter om, at syriske sikkerhedsstyrker skal have dræbt syrere, efter at de har mødtes med FN-observatørerne.
En aktivistgruppe i Damaskus siger, at ni aktivister i Hama blev summarisk henrettet efter, at de havde mødt FN-observatører.
- Militær og sikkerhedsstyrker optrappede kraftigt en kampagne i Hama dagen efter, at FN-observatørerne havde været på besøg, siger Den syriske Liga for Menneskerettigheder.
FN har varslet, at der fra næste uge af skal indsættes 300 observatører til trods for at volden fortsætter.
Annan appellerer til det internationale samfund om at gøre, alt hvad der er muligt for at sikre en fredelig løsning på konflikten i Syrien, og han understreger, at der må banes vej for forhandlinger mellem parterne
- Når kampene er blevet indstillet, må parterne sætte sig ved forhandlingsbordet, siger Annan, som også har gjort det klart, at der er behov for en større og mere fleksibel observatørstyrke i Syrien.
FN's fødevareprogram (WFP) håber på at levere mad til 500.000 personer i de kommende uger. Hidtil har WFP hjulpet omkring 100.000 mennesker om måneden.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde