- Vi forventer, at præsident Bashar al-Assad gennemfører fredsplanen straks. Hidtil har vi ikke set tegn på nogen nedgang i fjendtlighederne. Det er til stor bekymring for os, siger talsmanden.
Kofi Annan, der er udpeget som mægler i konflikten af FN og Den Arabiske Liga, har fremlagt en fredsplan for Syrien, der indebærer, at begge sider i konflikten straks indstiller de væbnede kamphandlinger, giver adgang for nødhjælpsarbejdere, og at parterne går i dialog.
Præsident al-Assad har lovet, at han vil arbejde sammen med Annan og accepteret betingelserne fredsplanen. Til det syriske nyhedsbureau Sanaa sagde han torsdag, at han "vil gøre alt" for at gennemføre Annans fredsplan.
- Det er bydende nødvendigt, at drabene omgående ophører, og at menneskerettighederne overholdes, siger Annans talsmand videre.
Men trods løfterne fra Assad fortsætter kamphandlingerne fredag, siger observatører og aktivister.
Allerede inden daggry var der sammenstød i byerne Harasta og Irbin ikke langt fra hovedstaden Damaskus.
Senere kom der rapporter om hårde kampe i provinserne Hama, i det centrale Syrien og i Deir Ezzor i den østlige del af landet.
FN og menneskerettighedsorganisationer anslår, at flere end 9000 mennesker har mistet livet under den nu et år lange opstand mod Bashar al-Assad.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker