Ansatte i isolation giver tomme hylder i britiske supermarkeder
En tømt frostafdeling i et supermarked i Sydlondon. Foto: Justin Tallis/Ritzau ScanpixJustin Tallis/Ritzau Scanpix
Nogle britiske butikker er tvunget til at lukke, fordi deres ansatte som nære kontakter skal være i isolation.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Flere britiske supermarkeder mangler varer på hylderne, fordi mange medarbejdere bliver tvunget i isolation som nære kontakter til smittede.
Også leverandørerne til supermarkederne er pressede af mange hjemsendte medarbejdere. Det øger også risikoen for flere tomme hylder.
Millioner af arbejdere og skolebørn er tvunget til at være hjemme på grund af coronaregler for smitteopsporing.
Fænomenet har fået tilnavnet "pingdemic", fordi mange får besked om, at de er nære kontakter, via et "ping" fra en smitteapp på deres telefon.
Det trukket sammen med det engelske ord for pandemi (pandemic, red.) har skabt den britiske "pingdemic".
Annonce
De tomme hylder er opstået, efter at Storbritannien tidligere på ugen lempede alle restriktioner. Siden er antallet af smittede - og derfor også antallet af nære kontakter - røget i vejret.
I Storbritannien skal man gå i isolation, hvis man er nær kontakt, selv hvis man er færdigvaccineret.
Nogle butikker er sågar blevet tvunget til at lukke, fordi de ikke kan få personale på arbejde.
- Vi har haft alle vores butikker åbne under pandemien. Men nu har vi været nødt til at lukke en eller to butikker og have kortere åbningstider i andre.
- Det kan hurtigt blive langt værre, hvis ikke landets system bliver ændret, siger Richard Walker, som er direktør for kæden Iceland, der sælger frosne fødevarer.
Den britiske erhvervsminister, Kwasi Kwarteng, siger til det britiske medie BBC, at regeringen er "bekymret" over tilfældene af mangel på fødevarer.
- Jeg vil ikke have, at folk får indtrykket af, at alle hylder i alle supermarkeder er tomme. Det er ikke tilfældet. Men vi er bestemt bekymrede over tilfældene af fødevaremangel, siger han.
Han tilføjer, at regeringen senere vil udgive retningslinjer for, hvilke sektorer der kan fritages for reglerne for selvisolation.
Han afviste at kommentere, om det ville omfatte fødevaresektoren.
En handlende går forbi tomme hylder, hvor der med skilte bliver undskyldt for de manglende varer.
Foto: Justin Tallis/Ritzau ScanpixJustin Tallis/Ritzau Scanpix
Ved hylderne uden varer er der skilte, hvor butikken undskylder for de manglende varer.
Foto: Justin Tallis/Ritzau ScanpixJustin Tallis/Ritzau Scanpix
En nærmest helt tom frostafdeling i et supermarked i Sydlondon.
Foto: Justin Tallis/Ritzau ScanpixJustin Tallis/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker