Antal bådflygtninge til Italien vokser: 2500 på weekend
Efter at redningsmissionen Mare Nostrum er slut, ser det ud til, at antallet af flygtninge til Italien stiger.
Den italienske flåde og internationale handelsskibe har samlet flere end 2500 bådflygtninge op i Middelhavet i denne weekend.
Flere end 860 flygtninge, de fleste af dem syrere, blev sejlet til den sicilianske by Pozzallo, og de seneste opgørelser bekræfter, at antallet af bådflygtninge i øjeblikket er stigende ifølge nyhedsbureauet AFP.
Den italienske kystvagt rapporterede søndag, at den havde opsamlet i alt 320 flygtninge ved øen Lampedusa - 240 på en båd og 80 i en overfyldt gummibåd.
Det seneste år har den italienske flåde reddet 150.000 mennesker under missionen Mare Nostrum, som sluttede 1. november, da andre EU-lande afviste at bidrage til at dække udgifterne, der ifølge regeringen i Rom løber op i ni millioner euro månedligt.
Blandt de mange syriske flygtninge, som søndag ankom til Pozzallo, var usædvanligt mange børn ifølge nyhedsbureauet Ansa.
Omkring 100 personer var fra Marokko, som ikke normalt optræder i statistikkerne fra de italienske kyster.
Også danske skibe har det seneste år hjulpet nødstedte flygtninge i Middelhavet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde