Antal drab i New York er det laveste i knap 70 år
New Yorks politi kunne for få dage siden være med til at markere årsskiftet på byens ikoniske Times Square. Nu viser nye tal, at det forgangne år bød på det færreste antal drab siden begyndelsen af 1950'erne. Foto: Craig Ruttle/Ritzau Scanpix
Craig Ruttle/Ritzau Scanpix
Der sker færre drab, røverier og biltyverier i New York. Men der bliver anmeldt markant flere voldtægter.
Drabsraten i USA's største by, New York, er faldet til det laveste niveau i næsten 70 år.
Det viser tal, som byens politi har offentliggjort torsdag.
Byen registrerede 289 drab i 2018, hvilket er en nedgang på én procent i forhold til året inden.
Året begyndte ellers skidt med en stigning på otte procent i antallet af drab i det første halvår. Men 2018 endte alligevel med at sende statistikken helt i bund.
Tallet er det laveste siden begyndelsen af 1950'erne.
Ser man på de forgangne ti år, er antallet af drab faldet med 45 procent.
I 1990, hvor byen var berygtet for voldelig kriminalitet, blev der begået 2245 drab.
I oktober 2018 oplevede New York den første weekend i 25 år, hvor der ikke var skyderi.
Borgmester Bill de Blasio roser byens politistyrke for dens indsats og siger, at det faldende drabstal i høj grad skyldes en ny strategi om patruljering i lokalområderne, der blev indført i 2015.
Strategien går blandt andet ud på at opbygge relationer med lokale beboere i alle byens kvarterer. Formålet er at opbygge tillid og blive bedre til at se, hvad behovene i de enkelte lokalområder er.
Med faldet i drabstallene følger også en nedgang i antallet af voldelige røverier, som er nede med 7,7 procent, og en nedgang på fire procent i antallet af biltyverier.
Derimod er der sket en markant stigning på 22,4 procent i antallet af voldtægter, viser årsopgørelsen fra politiet.
Borgmesteren mener, at årsagen til stigningen ikke så meget betyder, at der reelt begås flere voldtægter, men snarere at voldtægt ikke altid er blevet anmeldt hidtil.
Der er også sket en stigning i antallet af racistisk motiverede overfald eller andre hadforbrydelser. Sidste år blev der indberettet 361 af den type overfald.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned