Antallet af savnede efter den voldsomme tyfon Washis hærgen over det sydlige Filippinerne i weekenden er steget dramatisk fredag, siger redningsmandskab på øen Mandanao.
- Der er 1080 personer, hvis skæbne vi ikke kender. Pårørende spørger hele tiden og søger efter de forsvundne, siger Ana Caneda, der leder det civile beredskab på øen.
Antallet af savnede er langt højere, end hvad myndighederne anslog indtil torsdag, hvor et sted mellem 400 og 500 personer var meldt savnet.
De nye oplysninger kommer, efter at mange familier har fortalt, at deres pårørende ikke har hørt af sig, som ventet midt på ugen.
Hidtil er der fundet 1079 døde efter uvejret, der også medførte store materielle ødelæggelser på øen.
Ana Caneda siger, at hele familier er døde og eller forsvundet i og omkring havnebyerne Iligan og Cagayan de Oro, der blev hårdest ramt af tyfonen.
Washi slog til med kort varsel og med uventet stor styrke lørdag og medførte store oversvømmelser og jordskred.
Det civile beredskab anslår flere end 100.000 mennesker har mistet deres hjem, og at endnu flere er ramt af katastrofen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned