Antallet af drab i Italien dykker drastisk
I årets første seks måneder har der været 226 drab i Italien, og dermed fortsætter tendensen fra sidste år, da antallet af drab faldt til det laveste i 40 år, viser en undersøgelse.
Ifølge rapporten er antallet af drab gået næsten 70 procent ned siden 1990.
I 2012 blev 526 personer dræbt, oplyser det italienske politi. 53 procent af drabene fandt sted i Italiens sydlige regioner.
I Campania var der i faktiske tal flest drab med 90, mens Calabrien, en anden sydlig provins, hvor mafiaen har stor magt, havde det højeste antal drab i forhold til indbyggerantallet med 2,7 for hver 100.000 borgere.
I lighed med det samlede antal er der også færre tilfælde af jalousidrab, hvor mænd slår deres kvindelige partner ihjel.
I 2012 blev 159 kvinder offer for en drabsmand mod et gennemsnit på 171 om året siden årtusindskiftet.
Overordnet er Italien blandt de lande i Europa, hvor risikoen for at blive dræbt er mindst med et drab for hver 100.000 indbyggere mod et EU-gennemsnit på 1,9.
I USA er sandsynligheden for at blive dræbt næsten fem gange større end i Italien.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde