Statistikkerne over dræbte civile i Irak faldt i november til det laveste niveau, siden den amerikanskledede invasion i landet i 2003, siger embedsmænd i Bagdad.
88 civile blev dræbt under voldelige angreb i denne måned, viser data fra sundhedsministeriet. Det er første gang, at færre end 100 er blevet dræbt i løbet af en måned siden 2003.
- Dette er det laveste niveau siden invasionen, understreger en af ministeriets embedsmænd.
Dødstallet har været gradvist faldende i de seneste to måneder, hvor fjendtlighederne er taget af i intensitet mellem de tidligere dominerende sunnimuslimer og det shiamuslimske flertal. Men grupper af formodede sunnimuslimer med tilknytning til al-Qaeda og tilhængere af Saddam Husseins forbudte Baathparti udgør fortsat en fare for sikkerheden i landet.
To selvmordsbomber den 19. august kostede 95 mennesker livet i to store ministerier i Bagdad, mens to lignende bombeangreb i den irakiske hovedstad den 25. oktober dræbte 155 mennesker ved det blodigste angreb i to år. I oktober blev 343 dræbt, mens 125 blev dræbt i september.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet