Syriske sikkerhedsstyrker har lørdag dræbt mindst 12 civile under begravelser af folk, der fredag faldt for myndighedernes kugler under lovlige demonstranter for demokrati, oplyser den syriske menneskerettighedsorganisation Sawasiah.
Den uafhængige organisation siger, at drabene har fundet sted i Damaskus og omegn samt i den sydligt beliggende landsby Izra'a.
Samtidig er lederen af Komitéen for Forsvar af Demokrati, Frihed og Menneskerettigheder i landet lørdag blevet anholdt i sit hjem i den nordvestligt beliggende by Banias, oplyser advokat Khalil Maatouk til nyhedsbureauet AFP.
- Sikkerhedsstyrker har anholdt menneskerettighedsaktivisten Daniel Saud i dag og ført ham til et ukendt bestemmelsessted, siger Maatouk.
Myndighederne har taget skridtet, efter at Syriens præsident, Bashar al-Assad, torsdag ophævede den undtagelsestilstand, der har været i kraft i landet i knap et halvt århundrede.
- Det viser, at sikkerhedsstyrkerne fortsætter med at handle, som de gjorde, inden undtagelsestilstanden blev ophævet, siger Maartouk.
To uafhængige parlamentsmedlemmer fra byen Daraa, der en centrum for demonstrationerne mod regimet, Nasser al-Hariri og Khalil al-Rifai, har sagt til tv-stationen al-Jazeera, at de træder tilbage, fordi de ikke kan beskytte deres vælgere.
Den øverste religiøse leder i Daraa, mufti Rizq Abdulrahman Abazeid, er også trådt tilbage som følge af myndighedernes hårdhændede behandling af deltagere i lovlige demonstrationer.
En række internationale politiske ledere har skarpt kritiseret præsident Assad og den ny regering for at love mere demokrati og mulighed for flere partier samtidig med, at befolkningens ret til at demonstrere mødes med særdeles voldelig adfærd.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde