Antallet af folk på flugt fra Ukraine er aftagende
De seneste dage har antallet af mennesker, der søger i sikkerhed i Ukraines nabolande, været nedadgående.
Mens antallet af personer, der er flygtet fra krigen i Ukraine, nærmer sig fire millioner, så er antallet af flygtninge, der dagligt passerer grænserne til Ukraines nabolande, gået ned de seneste dage.
Det skriver nyhedsbureauet AP.
De seneste 24 timer krydsede 45.000 personer grænserne, og i fire ud af de seneste fem dage har tallet ligget under 50.000.
Til sammenligning forlod over 200.000 mennesker Ukraine både den 6. og 7. marts.
- Personer, som havde sat sig for at forlade landet, når krigen brød ud, flygtede i de første dage, siger Anna Michalska, der er talskvinde for det polske grænsepoliti, til AP.
Trods den tilsyneladende aftagende strøm af flygtninge har krigen udløst en uhørt situation. Ifølge FN's flygtningeorganisation (UNCHR) har krigen i Ukraine således udløst den værste flygtningekrise i Europa siden Anden Verdenskrig.
Alene Polen har modtaget cirka 2,3 millioner flygtninge og Rumænien næsten 600.000.
Rusland invaderede Ukraine den 24. februar.
I de to første uger efter angrebet forlod omkring 2,5 millioner ud af Ukraines befolkning på 44 millioner landet for at undgå bomber og blodsudgydelser. I de følgende to uger var antallet af flygtninge stort set halveret.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet