Antarktis sætter varmerekord med temperatur på 18,3 grader
Forskere siger, at iskappen, der dækker Antarktis, er i fare for at falde fra hinanden, skriver Reuters. (Arkivfoto) Foto: Ueslei Marcelino/Reuters
Ueslei Marcelino/Reuters
Torsdag satte kontinentet Antarktis en ny varmerekord på 18,3 grader celsius. Den tidligere rekord var 17,5.
Det er varmere end nogensinde før på Antarktis.
Et argentinsk forskningscenter på verdens sydligste kontinent målte torsdag temperaturen til 18,3 grader celsius.
Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO) bekræftede fredag, at det er den højeste måling nogensinde på kontinentet.
- Det er ikke en måling, man normalt ville forbinde med Antarktis. Selv ikke om sommeren, siger Clare Nullis, som er talsperson for WMO, i en udtalelse.
Den hidtil varmeste måling fra kontinentet var i 2015, hvor der blev målt en temperatur på 17,5 grader.
- Den antarktiske halvø er blandt de hurtigst opvarmende regioner i verden, siger Nullis.
Ifølge videnskabsfolk er der smeltet så meget is ved Sydpolen, at selve iskappen er i fare for at falde fra hinanden, skriver Reuters. Sker det, vil vandstanden stige med mindst tre meter inden for de næste århundreder.
- Det årlige tab af is i Antarktis er mindst seksdoblet mellem 1979 og 2017, siger Nullis.
Der har før været målt 19,8 grader på en ø i det antarktiske område, men målingen på 18,3 grader er rekord for selve Antarktis-kontinentet.
Det seneste klimatopmøde blev holdt i Spaniens hovedstad, Madrid.
Klimatopmødet gik over tid med knap to døgn, og aftalen, der blev vedtaget på mødet, betegnes fra flere sider som skuffende og meget langt fra målet i Paris-aftalen om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader.
FN's generalsekretær, António Guterres, sagde dengang om mødet:
- Jeg er skuffet over resultaterne af COP25. Det internationale samfund tabte en vigtig mulighed for at vise øget ambition inden for hjælp, adaption og finansiering til at tackle klimakrisen.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker