Dele af en antik romersk mur er styrtet sammen i Pompeji i den sydlige del af Italien efter voldsomt vejr og oversvømmelser i landet.
Muren, der er bygget med den såkaldte opus incertum teknik, dvs. med store uregelmæssige sten, styrtede sammen nær Porta de Nola i et område, der er åbent for offentligheden.
Et arkæologisk hold er ved at vurdere skaderne, men der er ingen fare for offentligheden, oplyser myndighederne.
Sammenstyrtningen skete fredag, dagen efter at en voldsom storm hærgede Italien og førte til oversvømmelser rundt om i landet. Oversvømmelserne har kostet to mennesker livet og lammede på et tidspunkt hovedstaden Rom.
Sammenstyrtningen af en kendt gladiators hus og en anden mur i Pompeii sidste år vakte international bestyrtelse og bekymring over, hvorvidt den vulkanramte by er ved at forfalde.
Pompeji, der blev ramt af en voldsomt udbrud i vulkanen Vesuv i år 79, er siden blevet delvist udgravet og i dag en af verdens bedst bevarede antikke steder. Omkring 2,5 millioner turister besøger byen hvert år.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned