Apple, der står bag Ipod, Mac-computere og iPhone, er nu mere værd i markedsværdi end Microsoft. Dermed er firmaet det mest værdifulde teknologiselskab i USA.
Microsoft-aktier faldt onsdag med 4,07 procent og lukkede i kurs 25,01 dollar, hvilket giver selskabet en samlet værdi af 219,18 milliarder dollar (1337 milliarder kroner).
Apple-aktier faldt onsdag med 0,45 procent og lukkede i kurs 244,05 dollar, hvilket betyder, at selskabet har en samlet værdi af 222,07 milliarder dollar (1354 milliarder kroner).
Det eneste amerikanske selskab med en større markedsværdi end Apple er ExxonMobil, der i alt er 278,64 milliarder dollar (1699 millioner kroner) værd.
Apple kan særligt takke Ipod-musikafspilleren for de senere års succes og desuden iPhone for at fortsætte den positive udvikling.
Selskabets seneste nyskabelse Ipad, der er en mellemting mellem en bærbar computer og en mobiltelefon, bliver torsdag sat til salg i Europa.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde