Verdens største hi-tech-firma, Apple, ligger inde med flere midler til forbrug end regeringen i verdens største økonomi, nemlig i USA.
Ifølge BBC viser de seneste tal fra finansministeriet i Washington, at regeringen har 73,7 milliarder dollar at bruge af.
De seneste tal fra Apple, der blandt andet er kendt for produkter som iPhone, iPad og iPod, er fra slutningen af juni, og da havde selskabet 76,2 milliarder dollar i kontanter og værdipapirer.
I øjeblikket kæmper de amerikanske politikere for at nå til enighed om en aftale, som skal hæve USA's gældsloft senest på tirsdag.
Det skal sikre, at USA kan fortsætte med at optage lån for at finansiere statens udgifter.
BBC skriver på sin netavis, at USA i øjeblikket bruger omkring 200 milliarder dollar mere hver måned, end hvad staten får ind via blandt andet skatter.
Det svarer til omkring 1045 milliarder kroner.
Omvendt får Apple langt mere ind i indtægter, end hvad Apple bruger.
Der er store spekulationer om, hvad Apple kan tænkes at bruge sin store pengetank til.
Analytikere mener, at Apple sparer sammen til strategiske opkøb af andre virksomheder og til sikring af patientrettigheder.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde