Apple udvider smiley-sortiment med regnbue-familier
Foto: Paul Sakuma, arkivfoto
Paul Sakuma, arkivfoto
En ny opdatering giver iPhone-indehavere adgang til smileyer med homoseksuelle familier.
Brugere af Apple-produkter kan glæde sig over at have fået en række nye smileyer stillet til rådighed, når de skal kommunikere med andre gennem deres iPhone eller iPad.
Blandt andet figurerer homoseksuelle familier nu blandt de små ikoner.
Symbolerne kendes også som emojis, og Apples nye af slagsen er kommet frem med en systemopdatering - iOS 8.3 - til Apple-produkterne. Opdateringen blev tilgængelig onsdag, men er blevet testet siden februar.
I det brede udvalg af smileyer er der nu mulighed for at vælge familier med enten to mandlige forældre eller to kvindelige forældre. Der er også, som det tidligere har været fremme, kommet ikoner med forskellig race.
Apple har ikke kommenteret opdateringen, men den amerikanske it-gigant sagde tidligere på året, at det "støtter og er dybt optaget af mangfoldighed".
Apples administrerende direktør, Tim Cook, fortalte i oktober offentligheden, at han er "stolt af at være homoseksuel". Det skete efter længere tid med spekulationer om Cooks seksuelle præferencer.
Sammen med en række ledere i teknologibranchen tog han i marts afstand fra love i flere forskellige amerikanske stater, som ifølge Cook og andre fører til diskrimination og nedbryder ligestillingen i samfundet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde