Det er fortsat en hemmelighed, hvem der er tronarving til Steve Jobs i den amerikanske it-gigant Apple.
Aktionærerne i den amerikanske it-virksomhed Apple afslog onsdag et forslag om, at selskabet skal fremlægge sine planer for, hvem der kan efterfølge den ikoniske topchef.
Den 55-årige Steve Jobs er i øjeblikket på en ubegrænset sygeorlov efter at have lidt af kræft i bugspytkirtlen og gennemgået en levertransplantation.
Flere investorer er bekymrede over selskabets fremtid uden Jobs i front, og har derfor presset på for at få kørt en efterfølger i stilling, hvis Jobs ikke vender tilbage.
Men Apple mener, at det kan give rivaler en konkurrencefordel, hvis man afslører de kandidater, der indgår i overvejelserne som topchefens afløser.
Apple mener desuden, at det kan støde eventuelle kandidater, der ikke bliver udpeget, væk fra selskabet.
Det er en amerikansk pensionsfond, der har foreslået at offentliggøre planerne for Jobs afløser, men det blev afvist på et møde for Apples aktionærer.
Selskabets operative chef Tim Cook varetager i øjeblikket Jobs forpligtelser.
Det ventes, at han offentliggør iPad 2 den 2. marts. Den sygemeldte topchef præsenterede iPad 1 i april 2010.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker