Den amerikanske mobilgigant Apple er kommet i vanskeligheder i Frankrig, efter at 10 af den populære iPhone er "eksploderet" i hænder på franske brugere.
En officiel undersøgelse er indledt, og Apple er opfordret til at komme med oplysninger, der kan forklare, hvorfor dets iPhone går i stykker i hænderne på dets brugere, og hvilken risiko der er ved iPhone.
Senest har en 80-årig mand i en forstad til Paris fortalt, at displayet på hans iPhone pludselig knustes onsdag, mens han holdt den i hånden. Oplysningen kom kun en dag efter, at en vagt i et supermarked fortalte, at det samme var sket med hans iPhone. Lignende oplysninger er kommet fra otte andre franskmand siden midten af august, hvor en dreng fik øjenskader. Mobilernes sammenbrud er sket pludselig og uden varsel.
Franske myndigheder beskylder Apple for at forsøge at skjule, at mindst 15 af dets iPod-musikspiller er brudt i brand i USA og et lignende tilfælde i Storbritannien. Eksperter har mistanke om, at uheldene skyldes overophedede litiumbatterier i iPhone og i iPod.
Hidtil har Apple sagt, at uheldene er "isolerede tilfælde". Apple har til dato solgt 26 millioner iPhone og 200 millioner iPod.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde