It-giganten Apple meddeler, at virksomhedens medstifter Steve Jobs, der trådte tilbage som selskabets direktør i august, er død efter længere tids sygdom.
Jobs regnes for at være en af de mest visionære erhvervsfolk i sin generation. Inden for de sidste 15 år har han forvandlet Apple fra en nødlidende og uddateret it-virksomhed til en global megasællert inden for computere, mobiltelefoner og musikapparater.
- Steves genialitet, passion og energi var kilden til uanede mængder innovationer, der har beriget og forbedret vores liv. Verden er blevet uvurderligt bedre på grund af Steve, skriver Apple i en meddelelse.
It-entreprenøren blev 56 år. Han har siden 2004 kæmpet mod en sjælden form for kræft i bugspytkirtlen og andre helbredsproblemer.
- Hans store kærlighed var hans kone Laurene og hans familie. Vores hjerter lider sammen med dem og alle, der blev berørt af hans ekstraordinære evner, skriver Apple.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde