En applikation til tavlecomputeren iPad om retssagen mod Michael Jacksons læge Conrad Murray er den mest solgte i Apples App Store torsdag.
The Michael Jackson Doctor Trial App, som det lille computerprogram hedder, er udviklet af Fox Television. Applikationen koster 99 cent og kan også bruges på iPhone og mobiltelefoner med styresystemet Android.
Med applikationen kommer man direkte med ind i retslokalet i Los Angeles og kan følge slagets gang og vidneudsagnene. Desuden er der dagligt en video, der viser højdepunkterne fra retssagen samt analyser og kommentarer fra juridiske eksperter.
Jacksons læge Conrad Murray er anklaget for uagtsomt manddrab. Murray gav popstjernen en overdosis af bedøvelsesmidlet propofol, ifølge anklageren. Forsvareren hævder, at Jackson selv var skyld i sin død.
Retssagen begyndte tirsdag. Onsdag og torsdag var Jacksons bodyguard og sangerens personlige assistent i vidneskranken. Begge berettede om, hvordan Murray forsøgte at få fjernet medicinsk udstyr samt flasker med Propofol fra Jacksons soveværelse.
Bodyguard Alvaro Alvarez fortalte torsdag blandt andet, at Murray ønskede at få skaffet medicin af vejen inden der blev ringet efter en ambulance. Murray risikerer op til fire års fængsel, såfremt han erklæres skyldig. Sagen er berammet til at vare i femuger.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker