Fredsforhandlingerne mellem Israel og palæstinenserne bærer ikke frugt, men arabiske ledere er endnu ikke indstillet på at foreslå, at de skal opgives, siger generalsekretæren for Den Arabiske Liga, Amr Moussa.
I en erklæring fra et møde i den libyske by Sirte siger de arabiske ministre, at de støtter palæstinensernes beslutning om at indstille forhandlinger, hvis de israelske bosættelser ikke indstiller nyt byggeri.
- Ingen direkte forhandlinger, hvis byggerierne ikke stopper. Vi udtrykker håb om, at USA vil opretholde presset på Israel for at få stoppet byggeriet i bosættelserne, hedder det i erklæringen, som giver USA en måned til at redde fredsprocessen.
Udvalget i Den Arabiske Liga, der omfatter 13 arabiske udenrigsministre, vil mødes for at "undersøge politiske alternativer, hvis de diplomatiske bestræbelser slår fejl".
Den palæstinensiske præsident, Mahmud Abbas, har søgt arabiske lederes støtte til at forlade fredsforhandlingerne, fordi Israel har afvist at forlænge et forbud mod udvidelser af eksisterende bygninger i bosættelserne.
Forhandlingerne indledtes for en måned siden i Washington og har således haft USA som en slags forhandlingsleder. Og det er også amerikanerne, der længe har forsøgt at få landet en samlet aftale.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker