De seks Golf-stater, der har stået i spidsen for præsident Bashar al-Assads regime, har indledt forhandlinger i den egyptiske hovedstad forud for et møde i Den Arabiske Liga.
Under mødet indløb der en rapport fra Syriens Observatorium for Menneskerettigheder om, at mindst fire civile er blevet dræbt i Homs, heriblandt tre i oprørernes højborg Baba Amr.
Observatoriets Rami Abdel Rahman siger til nyhedsbureauet AFP, at yderligere 30 kampvogne og pansrede mandskabsvogne var på vej til Homs. Byen er blevet beskudt og bombarderet gennem den seneste uge, og mindst 500 mennesker er dræbt ifølge aktivister.
Aftenen inden Kairo-drøftelserne sagde en repræsentant for Det Syriske Nationalråd (SNC), at en arabisk anerkendelse af den syriske oppositions paraplyorganisation var nært forestående.
Den Arabiske Ligas udenrigsministre forventes også at komme med et forslag til en ny observatørmission med FN-forstærkning. I sidste måned blev 160 observatører tilbagekaldt af ligaen på grund af en stigning i voldshandlingerne.
FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, luftede idéen tidligere på måneden, da han beklagede Sikkerhedsrådets manglende evne til at nå frem til en resolution på grund af russisk og kinesisk modstand.
Ligaens 22 medlemmer har fremlagt en plan for, hvordan Assad kan overdrage magten til sin stedfortræder, og hvordan der skal dannes en national samlingsregering frem til det første demokratiske valg.
Emiraterne i Golfen har kaldt deres ambassadører hjem fra Syrien og udvist de syriske diplomater, hvilket er med til at øge presset på Assad for at standse drabet på civile.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde