De arabiske udenrigsministre er nu klar med en ny plan for, hvordan krisen i Syrien skal bringes til ophør.
Søndag enedes ministrene om planen, der lægger op til, at den syriske præsident Bashar al-Assad skal overdrage magten til sin vicepræsident og danne en samlingsregering inden for to måneder.
Det skal bane vejen for hurtige valg til både parlamentet og præsidentposten.
Quatars ministerpræsident, Hamad bin Jassim al-Thani, oplyste søndag, at Den Arabiske Liga nu vil forelægge planen for FN's Sikkerhedsråd for at få opbakning fra det internationale samfund.
- Det nye arabiske initiativ, som udenrigsministrene har vedtaget, lægger op til, at det syriske styre trækker sig fredeligt tilbage, sagde han på en pressekonference i Kairo.
Det er hans håb, at den syriske regering også selv vil acceptere planen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde