Lederen af Den Arabiske Liga opfordrer til beslutsom handling som følge af blodsudgydelserne i Syrien, hvor hele regionen har øget presset mod præsident Bashar al-Assads trængte regime.
Mens de arabiske udenrigsministre onsdag samledes i Marokko for at drøfte flere reaktioner mod Syrien sluttede Tyrkiet sig også til den diplomatiske offensiv mod styret i Damaskus.
- En fremtid kan ikke bygges på uskyldiges blod, ellers vil historien huske disse ledere som nogen, der levede af blod.
- Og du, Assad, du kommer nu tættere på at åbne den side i historiebogen, hedder det i en erklæring fra Tyrkiets premierminister, Recep Tayyip Erdogan.
Ifølge FN er over 3500 mennesker nu blevet dræbt i Syrien, siden den folkelige opstand begyndte i marts.
Forhandlingerne i Marokko finder sted på et tidspunkt, hvor der er stadig flere tegn på, at Assads regime vakler.
Afhoppere fra den syriske hær angreb tidligt onsdag en efterretningsbygning i udkanten af Syriens Damaskus ved det første rapporterede angreb på en større sikkerhedsfacilitet under opstanden.
Medlemmer af Den Frie Syriske Hær affyrede raketter og maskinpistolsalver mod en stor efterretningsbygning, der tilhører det syriske luftvåben.
I Marokko overvejer Den Arabiske Liga nye sanktioner mod Syrien, efter at ligaen i weekenden suspenderede Syrien. Det næste skridt ventes at blive hjemkaldelse af ambassadører.
- Alt må gøres for at stoppe blodsudgydelserne i Damaskus, siger ligaens generalsekretær, Nabil al-Arabi, og tilføjer, at han håber de arabiske lande får mulighed for at sende observatører til Syrien inden for få dage.
Den panarabiske organisation har vedtaget at sende 500 observatører til landet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde