Den Arabiske Ligas ministerkomité har besluttet at indføre rejseforbud mod 17 ledende politikere fra Syrien og samtidig give styret i Damaskus en frist til søndag til at lade observatører komme ind i landet.
Sker det ikke, indfører de arabiske lande flere sanktioner mod Syrien.
Beslutningen blev truffet ved et møde i Doha i Qatar.
- Vi har været i kontakt med Damaskus, og bad dem komme til Doha i morgen søndag for at underskrive aftalen om at lade udenlandske observatører komme ind i landet, siger Qatars premierminister Sheikh Hamad bin Jassim Al-Thani.
- Vi venter på et svar, føjer premierminister til.
Det er første gang, at Den Arabiske Liga udsteder rejseforbud mod politikere fra et arabisk land.
I sidste weekend indførte Den Arabiske Liga en række sanktioner mod Syrien for at få præsident Bashar al-Assad til at stoppe volden mod prodemokratiske demonstranter.
Sanktionerne indebærer blandt andet, at syriske værdier i arabiske lande fastfryses og kontakter med Syriens Nationalbank midlertidig afbrydes.
Den syriske udenrigsminister, Walid Muallen siger, at Den Arabiske Ligas formulering om at sende observatører til Syrien er "uacceptabel", og at den undergraver Syriens suverænitet og ignorerer den syriske stat.
FN siger, at flere end 4000 personer har mistet livet, langt de fleste civile, under opstanden mod al-Assad, der begyndte i marts.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned