Arabisk rundkredsmøde skal bryde dødvande på klimatopmøde
Sultan Al Jaber vil engagere COP28's deltagere på ny måde. Foto: Thaier Al-Sudani/Reuters
For at bryde stillestående forhandlinger vil COP-formanden fra Dubai indkalde verdens ledere til rundkreds.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Formanden for COP28, Sultan Al Jaber, er utilfreds med langsomt tempo og manglende fremgang i forhandlingerne på klimatopmødet.
Derfor har han indkaldt alle landes ledere til en traditionel arabisk rundkreds, "majlis".
- Jeg har besluttet at give alle ministre, delegationsledere og forhandlere andre omgivelser. Jeg vil tage dem ud af miljøet og give dem en ny mulighed for at engagere sig med hinanden i et åbent og gennemsigtigt miljø, siger han på et pressemøde på COP28.
- Så jeg har indkaldt alle til at slutte sig til mig i en ”majlis” for at komme ud med en større forståelse af de presserende problemer.
Majlis er normalt kendt som en form for råd, hvor et samfunds ledere og interessenter mødes for at udveksle synspunkter.
Annonce
Der er ikke adgang for pressen til rundkredsmødet, men det er muligt at se det på en livestream.
Her står Sultan Al Jaber i midten af en stor rundkreds, hvor verdenssamfundets ministre sidder på stole omkring ham og lytter.
Her ses det rundkredsmøde - majlis - der søndag blev afholdt på klimatopmødet COP28 i Dubai. Foto: Free
Efterfølgende trådte EU's klimakommissær Wopke Hoekstra ind i midten for at sige sin bid.
Sultan Al Jaber har givet alle verdens lande og forhandlere et opdrag til samlingen.
De må ikke komme med forberedte erklæringer, der skal læses op. I stedet skal de være klar med løsninger på, hvordan parterne kan blive enige i nye kompromisser.
Det er særligt spørgsmålet om udfasning af fossil energi, der deler landene.
Her sagde Sultan Al Jaber, fremgangen i forhandlingerne går for langsomt.
Han er stålsat fokuseret på at levere den første COP, der vedtager formuleringer om fossile brændstoffer.
- Jeg har gentagne gange opfordret alle parter til at blive enige om sprog om fossile brændstoffer.
- Jeg vil have alle til at vise fleksibilitet for at finde fælles grund.
Annonce
Klimatopmødet skal officielt afsluttes den 12. december.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker