Arabiske lande frygter ny runde i palæstinensernes flygtningetragedie

De ligger i både Libanon, Syrien og Jordan - de palæstinensiske flygtningelejre.

Nogle har ligget der siden 1948.

Også i Gazastriben og på den israelsk besatte Vestbred er der lejre.

Ofte er det svært for udefrakommende at se, at det her er en flygtningelejr. De kan ligne en lille by eller et kvarter i en by.

Fattige områder, ja, men de ser ofte ud som om, at de er vokset sammen med omgivelserne.

Flygtningene er kommet fra krige i Israel, og i øjeblikket er der frygt i den arabiske verden for, at en ny bølge af palæstinensiske flygtninge er på vej, skriver AFP.

Der bor 2,3 millioner palæstinensere i Gazastriben, der i øjeblikket er udsat for israelske bombardementer på grund af Hamas-massakren på 1400 israelere den 7. oktober.

Israel har opfordret palæstinenserne til at bevæge sig ned til den sydlige del af Gazastriben, så Israels militær kan nedkæmpe Hamas i nord.

Og Egypten, der har grænse til det sydlige Gaza, frygter, at bomberne kan sende palæstinensere over grænsen til Egypten.

- Det, der sker i Gaza nu, er et forsøg på at tvinge civile beboere til at udvandre og blive flygtninge i Egypten. Det skal ikke accepteres, siger Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi.

- Egypten afviser ethvert forsøg på at løse det palæstinensiske spørgsmål med militære midler og tvangsflytte palæstinensere fra deres land. Det vil ske på bekostning af andre lande i regionen.

Ifølge præsidenten vil egyptere i milliontal protestere, hvis Gaza-palæstinensere kommer til Sinai.

I Gaza er indbyggerne heller ikke klar til at flygte. Eller det siger i hvert fald den lokale organisation al-Mezan Center for Menneskerettigheder.

- Det var sådan, Nakba begyndte, siger Mezan ifølge AFP med henvisning til 1948, da op imod 750.000 palæstinensere, eller Palæstina-arabere, som de blev kaldt dengang, flygtede.

Mange flygtede til netop Gaza, og det er dem eller deres efterkommere, der overvejende bor i Gaza nu.

"Nakba" er arabisk for katastrofe.

Det er den arabiske version af oprettelsen af Israel den 14. maj 1948. Da udråbte Palæstina-jøderne staten Israel, efter at FN et halvt år tidligere havde godkendt en delingsplan for det britiske Palæstina-mandat.

Jøderne udråbte en stat i det område, de havde i delingsplanen, araberne udråbte ingen stat. I stedet gik de arabiske lande i krig mod den nye stat, og så kom flygtningebølgen.

- Når vi ser teltene ved grænsen i dag, bør det give kuldegysninger hos alle, der kender den palæstinensisk historie. Nakba begyndte med telte, siger al Mezan.

- De fleste mennesker vil hellere dø i Gaza end blive flygtninge igen.

Mistanken om, at Israel vil prøve at få palæstinensere til at flygte til Sinai, er næret af tv-interviews med tidligere israelske embedsmænd, skriver AFP.

De har foreslået, at Egypten bygger store, internationalt finansierede teltbyer i Sinai til Gaza-palæstinenserne.

- Hvis der er forslag om at tvangsflytte dem, er der jo Negev, har præsident Sisi i Kairo til gengæld sagt.

Negev er en ørken i Israel.

De arabiske værtslande for palæstinensiske flygtninge har generelt ført en politik om ikke at integrere dem.

Lejrene har dermed været et synligt bevis på, at palæstinenserne ikke fik en stat, da historiens tog kørte i 1948.

Egypten har også andre grunde til at tøve. Egypten har i årevis kæmpet mod de radikale islamister i Det Muslimske Broderskab, en søsterbevægelse til Hamas i Gaza.

Palæstinensiske flygtninge og militante grupper har også tidligere trukket deres værtslande i ind i konflikter som med Jordan i 1970'erne og Libanon i 1980'erne.

/ritzau/