Arabiske lande klar til at hjælpe Egypten med penge
Hvis de igangværende voldsomheder i Egypten betyder, at vestlige lande og andre indstiller deres hjælpepakker til Egypten, så kommer der hjælp fra anden side.
Saudi-Arabien siger, at det vil hjælpe, og ifølge den saudiarabiske ledelse står andre arabiske og islamiske lande også klar med pengepungen for at sikre, at Egypten fortsat får bistand.
Fra dansk side har udviklingsminister Christian Friis Bach (R) meddelt, at Danmark indstiller to programmer i Egypten til en værdi af 30 millioner kroner som en reaktion på, at sikkerhedsstyrker i onsdags greb ind og opløste protestlejre mod afsættelsen af præsident Mohamed Mursi i den egyptiske hovedstad, Kairo.
Hundredvis af mennesker blev dræbt.
- Til de, der har meddelt, at de skærer i hjælpen til Egypten, eller truer med at gøre det, siger vi, at arabiske og muslimske nationer er rige. Vi vil ikke tøve med at hjælpe Egypten, siger den saudiarabiske udenrigsminister, prins Saud al-Faisal, i en erklæring, der er bragt af Saudi-Arabiens officielle nyhedsbureau SPA.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker