Den første gruppe arabiske observatører ventes til Syrien på mandag, hvor observatørerne skal se med egne øjne, hvad der er op og ned i det syriske blodbad.
I forvejen er der kommet en række logistikfolk forud for observatørmissionen, som sendes til Syrien som led i en aftale mellem Syrien og Den Arabiske Liga.
- Den Arabiske Ligas observatørmission vil rejse til Syrien på mandag under ledelse af Mohammed Ahmed Mustafa al-Dabi, citerer det egyptiske nyhedsbureau Mena en vicegeneralsekretær for ligaen for at sige.
Al-Dabi er general fra Sudan.
Missionen består af flere end 50 medlemmer, skriver Mena.
Ligaen siger, at Irak har stillet 10 firehjulstrukne køretøjer til rådighed for missionen.
Siden marts har der været uroligheder i Syrien. Det begyndte med demonstrationer, hvor demonstranter krævede reformer.
Regimet under ledelse af præsident Bashar Assad lovede reformer, men intet skete, og gradvist er demonstrationerne forvandlet til det, der ligner et oprør imod Assad.
Præsidenten hævder imidlertid, at det er udenlandske kræfter og kriminelle, der står bag oprøret.
FN siger, at omkring 5000 mennesker er dræbt under demonstrationer og ved gadekampe.
Fredag blev hovedstaden Damaskus ifølge syriske embedsmænd ramt af et dobbelt selvmordsattentat. Det statslige tv siger fredag aften, at attentaterne har kostet 44 mennesker livet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde