Den Arabiske Ligas komité for Syrien anbefaler, at ligaens observatørmission i Syrien fortsætter mindst en måned til. Det siger regeringskilder ved ligaens hovedkvarter i Kairo.
Syrien-komitéen vil senere søndag anbefale udenrigsministrene i Den Arabiske Liga, at missionen i Syrien "forlænges med en måned", siger kilden.
Den arabiske observatørmission har til hensigt at overvåge situationen i Syrien.
Observatørerne skal sikre, at præsident Bashar al-Assad og hans autoritære styre i Damaskus stopper overgreb på reformvenlige demonstranter i henhold til en fredsaftale, Assad har indgået med Den Arabiske Liga.
Ligaens første observatørmission begyndte kort efter jul og blev afsluttet midt i januar.
Missionen var en fiasko. De syriske sikkerhedsstyrker fortsatte nedskydningen af regeringsfjendtlige demonstranter, og de syriske myndigheder lod ikke observatørerne bevæge sig frit rundt i landet.
Menneskeretsgrupper i Syrien siger, at ligaens observatører ikke kom i nærheden af de områder, hvor modstanden mod Assad har været størst.
Den syriske opposition siger, at ligaens observatørmission kun har givet Assad mere tid til at dræbte modstandere af hans upopulære styre.
Oppositionsgrupper har forud for udenrigsministrenes møde anbefalet, at ligaen helt opgiver missionen og i stedet beder FN om at gribe ind mod Damaskus-styret for at stoppe dets overgreb mod demonstranter.
Den Arabiske Liga synes splittet over, hvordan den skal forholde sig til opstanden.
Nogle lande anbefaler en hård kurs over for Assad for at få ham til at stoppe blodsudgydelserne. Omvendt er der lande, der ønsker forhandling og vil mægle mellem Assad og oprørerne.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned