Arbejdere evakueret fra Fukushima-værket

Nogle af arbejderne fra atomkraftværket Fukushima er blevet evakueret fra stedet, efter der er kommet røg ud fra reaktor 3.

Det oplyser selskabet Tepco, der ejer og driver værket.

Reaktor 3 er en af de værst beskadigede af de i alt seks reaktorer.

Mandag morgen kort inden klokken 08.00 dansk tid steg en lysegrå sky af røg op fra reaktoren, oplyser en talsmand for Tepco.

- På grund af dette problem har operatøren midlertidigt trukket arbejderne ud, mens forholdene på stedet undersøges, siger talsmanden.

/ritzau/AFP

Arbejdere på Japans katastroferamte Fukushima-værk er evakueret. Der stiger røg op fra den ødelagte reaktor 3.

Offentliggjort Sidst opdateret