Tre personer er blevet dræbt, og snesevis af andre er blevet såret under sammenstød mellem titusinder af tekstilarbejdere og politi i Bangladesh.
Politiet affyrede skarpe skud og tåregasgranater under de voldelige demonstrationer i Bangladeshs hovedstad, Dhaka, og den sydøstlige by Chittagong.
Urolighederne finder sted, dagen efter at det sydkoreanske selskab Youngone lukkede alle sine 17 fabrikker i Bangladesh, efter at de ansatte havde demonstreret over for lave lønninger.
Bangladeshs tekstilarbejdere, som producerer tøj til mange vestlige tøjfirmaer, er vrede over, at de løfter om lønstigninger, der skulle have været indfriet i sidste måned, ikke blev indfriet.
Omkring 50 mennesker blev såret i Chittagongs industrikvarter, da 20.000 arbejdere angreb fabrikker og en politistation.
I Dhaka satte 4000 kvindelige tekstilarbejdere ild til to biler og blokerede en af millionbyens hovedveje.
I Rupganj 30 kilometer nordøst for Dhaka gik 5000 tekstilarbejdere til angreb på en tysk joint-venture tekstilfabrik.
Tekstil udgør 80 procent af Bangladeshs eksport. Over tre millioner mennesker arbejder i tekstilindustrien, heraf 85 procent kvinder.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker