Arbejdsløsheden falder fortsat i Tyskland

Den tyske arbejdsløshed er nu nede på 7,2 procent af arbejdsstyrken.

Ifølge de nye ledighedstal er antallet af sæsonjusterede arbejdsløse er faldet med 40.000 til nu 3,031 millioner personer i september.

Det giver nyt håb for væksten i Europas største økonomi. Tyskland er lokomotiv for resten af kontinentet, der kæmper med en usikker økonomisk genrejsning.

De tyske arbejdsløshed lå med ujusterede tal på 7,6 procent i august, og septemberniveauet markerer et fald for 15 måned i træk.

Forbundskansler Angela Merkel vurderede tidligere på ugen, at antallet af arbejdsløse efter al sandsynlighed ville falde til under tre millioner sidst på året.

/ritzau/AFP

For 15. måned i træk er arbejdsløshedstallet faldet i Tyskland. Det giver håb om fortsat indenlandsk efterspørgsel inden for Europas største økonomi.

Offentliggjort Sidst opdateret