Arbejdsløsheden faldt til 8,1 procent i april, og der blev skabt 115.000 nye arbejdspladser, oplyser det amerikanske arbejdsministerium.
Arbejdsløsheden er nu nede på det laveste niveau i de seneste tre år. 12,5 millioner amerikanere er dermed uden arbejde ved udgangen af april.
Men antallet af nye arbejdspladser skabt over en måned er fortsat lavere end ventet, siger økonomer.
Især det sidste skaber frygt for, at væksten i den amerikanske økonomi er ved at tabe pusten, efter at amerikanske arbejdsgivere hen over vinteren ansatte stadig flere.
- Det er en noget skuffende rapport. Den svage beskæftigelsesvækst i april bekræfter, at tempoet på arbejdsmarkedet er aftaget. Opjusteringen af beskæftigelsen i de to foregående måneder. Faldet i arbejdsløsheden kompenserer lidt for skuffelsen, siger Kim Fæster, senioranalytiker i Jyske Bank.
Udviklingen på arbejdsmarkedet og især arbejdsløsheden ventes at blive helt afgørende for præsident Barack Obamas chancer for at blive genvalgt ved præsidentvalget til november.
Tallene for april var imødeset med spænding, da de blev offentliggjort en dag før, Obama skyder sin valgkamp i gang.
Tal for det amerikanske arbejdsmarked har også stor betydning for de internationale finansmarkeder. Er tallene positive, går kurserne op. Er tallene dårlige, går kurserne ned.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned