Den 15 mand store besætning fra fragtskibet Arctic Sea og de 8 mænd, der mistænkes for at have kapret fartøjet, er ankommet til Moskva, rapporterer det russiske nyhedsbureau Interfax.
Besætningen blev transporteret fra Kap Verde-øerne til Moskva om bord på to militærfly fire dage efter, at skibet blev befriet af russiske styrker.
Om bord på flyene var også kaprerne og flere efterforskere, som har forsøgt at finde ud af, hvad der egentlig skete med skibet i tiden efter den 24. juli, hvor det angiveligt blev kapret i svensk farvand og siden forsvandt.
I denne uge blev fragtskibet så fundet, og kaprerne blev anholdt af den russiske flåde.
Skibets ejere, der har russisk baggrund, havde chartret skibet ud til et finsk rederi. Skibet, som sejler under maltesisk flag, skulle være ankommet til Algeriet den 4. august med tømmer for flere millioner kroner, men dukkede aldrig op.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker