Årets kraftigste tyfon nærmer sig Filippinerne
Tyfonen Goni bliver sammenlignet med Haiyan, der i 2013 forårsagede død og ødelæggelser i Filippinerne. Her ses et ægtepar besøge gravstedet for deres fire børn, som var blandt de over 6300 omkomne for syv år siden. Foto: Erik De Castro/Reuters
Erik De Castro/Reuters
Tyfonen Goni ventes blive den mest voldsomme til at ramme Filippinerne siden 2013, da over 6300 omkom.
Årets hidtil mest kraftfulde tyfon ventes søndag at ramme Filippinerne. Tusindvis af personer i det sydøstasiatiske land er forinden beordret evakueret på hovedøen Luzon.
Tyfonen med navnet Goni nærmer sig land med vindstød op til 265 kilometer i timen. Det gør den til en kategori 5-tyfon, som tildeles de potentielt mest ødelæggende tyfoner.
Goni ventes at blive den mest voldsomme i Filippinerne siden Haiyan i 2013, da over 6300 mennesker omkom.
Forrige uge omkom 22 personer i provinserne syd for hovedstaden Manila, da tyfonen Molave trak hen over landet. Goni ventes at trække hen over de samme områder.
Myndighederne står over for en yderligere udfordring, fordi regler om fysisk afstand skal overholdes på evakueringscentrene for at undgå spredning af coronasmitte.
Filippinerne har det næsthøjeste antal smittetilfælde samt dødsfald i Sydøstasien efter Indonesien.
Lokale myndigheder har beordret alle aktiviteter i havne indstillet og forbudt fiskebåde at stævne ud.
Lørdag aften ventes der voldsom regn i Manila og 14 provinser nær millionbyen. Myndigheder har advaret om risiko for mudderskred og oversvømmelser.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker